Hoteller i Odense, store som små, i forskellige prisklasser og til enhver lejlighed.

Få det fulde overblik her.

Listen indeholder links og adresser til samtlige hoteller i Odense kommune. 

Antal hoteller i Odense

Der er atten hoteller (18) i Odense. Hovedparten i Odense C med postnummer 5000.

Vi modtager gerne tips, hvis vi har overset et eller flere odenseanske hoteller. Det skal blot ligge indenfor kommunegrænsen.

På listen medtages ikke B&B, vandrerhjem, campingpladser m.m.

Odenses største hotel – Hotel Radisson Blu

Hotel Radisson Blu i Odense C er det største hotel med 145 værelser fordelt på to værelsestyper – standard og luksus.

Beliggenheden: Tæt på banegården, HC Andersnes Hus og byens handelsgader.

Adresse:

Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense C.

Casino Odens ligger i forbindelse med hotellet. Kasinoet åbnede i 1991.  Ligeledes er Odense Koncerthus, koncert- og kulturhuset Odeon og Carl Nielsen Museet samt H. C. Andersens hus nærmeste naboer. Koncerthuset blev taget i brug i 1982 og museet kom til i 1988.

Hotellet stod klar i 1980 under navnet Hotel H.C. Andersen. Inden da lå Fyns Forum på samme adresse. Nedrivningen af Fyns Forum påbegyndtes i 1980. Det gav både plads til hotel, koncerthus og museum.

Grønttorvet ligger lige uden for dørene. Onsdag og lørdag er torvedage året rundt. Torvet strækker sig fra koncerthuset til Sortebrødre Torv.

By danand (Own work) [CC0], via Wikimedia Commons

 

Ældste overnatningssted – Blommenslyst Kro

Det ældste eksisterende overnatningssted er antageligvis Blommenslyst Kro. Kroens historie kan føres tilbage til starten af 1800-tallet.

Kilde: Historisk Atlas.

Hotel Knudsensgaard kan føre historien betydeligt længere tilbage, men ikke som hotelvirksomhed. Knudsensgaard startede motelvirksomhed i 1955.