Forhistorisk tid

I forhistorisk tid var Sicilien beboet af de såkaldte sikanere og sikulere. Stammerne er blandt andet omtalt i antik græsk litteratur. Omkring 1000 fkr. koloniseredes Siciliens sydlige del af fønikere. 300 år senere ankom græske kolonister til øens syd- og østlige egne.

Grækerne grundlagde flere byer, herunder Agrigento, Syracuse, Catania og Messina. Byer der stadig eksisterer i bedste velgående.

Romertiden

Romerrigets vækst i århundrede før vor tidsregning og efter, fik også stor indflydelse på Sicilien. Sicilien blev indlemmet i romerriget efter den 1. puniske krig i 241 f.kr. Sicilien blev til den romerske provins Sicilien.

Middelalderen

Romerrigets fald betød, at Sicilien blev mål for andre magthavere. 491 ekr. erobrede østgoterne øen. Et par menneskealdre senere erobrede det Østromerske Rige, Byzans, Sicilien i årene 535-540 e.kr.

Det byzantinske rige kunne ikke modstå presset fra araberne, som fik herredømmet over Sicilien i årene fra 827-965. Den arabiske periode var endnu en blomstringstid for beboerne på Sicilien.

I året 1282 gjorde sicilianerne oprør og fordrev Charles 1. af Anjou, hvilket gjorde en ende på den franske dominans. Oprøret startede med tumult under aftensangen (Vesperen) i en kirke i Palermo. Heraf kaldes oprøret for den sicilianske vesper.

Århundreder under fremmede magter

Italiens samling og Sicilien

Italiens gennemlevede som mange andre lande en nationalistisk periode i 1800-tallet og frem, med ønske om at samle landene efter nationale grænser.

Fra samlingen i 1861 hænger Siciliens historie uløseligt sammen med Italiens historie.

20. århundrede

I 1946 lige efter anden verdenskrigs afslutning fik Sicilien status som en selvstyrende region i Italien. Af de mange italienske regioner har de fem selvstyre.