Hoteller i Danmark

Hoteller i Danmark ordnet efter de største byer og efter regioner.

 

Hoteller i Danmark - foto af Brødremenighedens hotel i Christiansfeld, Sønderjylland. Byggeår 1773.
Brødremenighedens Hotel, Christiansfeld (foto)

Brødremenigheden havde oprindeligt deres hjemsted i Böhmen og Mähren i sydtyskland. I 1771 tog Christian VII kontakt til brødremenigheden i Hernhut med anmodning om at anlægge en by i Danmark. Brødremenighedens Hotel blev grundlagt i 1773 sammen med byen Christiansfeld. Ved byens grundlæggelse var det samtidig kongens ønske, at der blev opbygget et center, der kunne fremhjælpe landets industri og håndværk.

Anbefal

Hvis du vil anbefale et hotel, der ikke findes på listen, så er du velkommen til at sende et link.

Benyt formularen – klik her – du skal blot angive hotelnavn og webadresse.

Værd at se – danske turistattraktioner

De største turistattraktioner målt på antal besøgende:

  • Tivoli, København, Region Hovedstaden
  • Dyrehavsbakken, København, Region Hovedstaden
  • Legoland, Billund, Region Syddanmark
  • Zoologisk Have, København, Region Hovedstaden
  • Djurs Sommerland, Region Midtjylland
  • Faarup Sommerland, Regeion Nordjylland
  • La Landia, Billund, Region Midtjylland
  • Louisiana, Humlebæk, Region Hovedstaden
  • Aros, Aarhus, Region Midtjylland
  • La Landia, Rødby, Region Sjælland

Listen over de største turistattraktioner domineres af forlystelsesparker.

Læs mere om de største danske turistattraktioner her.

Antal hoteller i Danmark

Der er været et fald i antal hoteller i Danmark over de seneste mange år. Det er især de helt små hoteller der bliver færre af, mens der bliver flere af de større enheder.

2003: 911 hoteller (1)

2012: 864 hoteller (1)

2017: 875 hoteller, kroer og konferencecentre (2)

Hoteller med mindre end 10 sengepladser indgår ikke i statistikken, der er baseret på tal fra DST. Antal sengepladser er i perioden fra 2003 til 2017 steget. Om end det dækker over nogle væsentlige udsving i perioden efter finanskrisens start.

Størst var væksten i antal hotelværelser fra 2008 til 2012 med næsten 6.000 ekstra senge. Fra 2007 til 2016 steg antal senge med knap 7.000. (2)

Kilde:

  1. Økonomisk analyse fra HORESTA, januar 2014
  2. Branchenyt, Horesta, 31/1 2017

Det største hotel i Danmark

Det største hotel i Danmark er Bella Sky.

Bella Sky er beliggende i Ørestaden, København. Det blev åbnet i 2011 og rummer 812 værelser. Selve bygningen er på 23 etager fordelt på 76,5 meter.

“Bella Sky, egentlig AC Hotel Bella Sky Copenhagen, er et 4-stjernet kongreshotel beliggende i tilknytning til Bella Center i Ørestad i København. Hotellet blev indviet den 16. maj 2011. Med 812 værelser er det Københavns og indtil 2014 også Nordens største hotel.[3] Hotellet er en del af AC by Marriott. Der er offentlig adgang til Bella Sky Bar på 23. etage.”

Kilde: Wikipedia

Danmarks mindste hotel

Danmarks mindste hotel ligger på Vesterbro i København. Hotellet har kun et værelse.

Hotel Central & Cafe åbnede i 2012.

Danmarks ældste hotel

Hotel Dagmar omtales ofte som Danmarks ældste hotel. Om det rent faktisk er det ældste hotel, det er ikke givet. Selve hotelvirksomheden startede først i 1800-tallet som gæstgiveri. Inden da tjente bygningerne andre formål.

En ting er sikkert, bygningerne er gamle. De ældste dele går tilbage til 1581, hvor de blev opført efter branden i Ribe i 1580. Heri indgår der betydelige rester af et endnu ældre gavlhus. I de forløbne århundreder er der foretaget væsentlige ombygninger. Om- og tilbygningerne omkring år 1800 ændrede bygningens udtryk, så det fremstod som en hvidkalket, klassicistisk vinkel bygning. Ombygninger i 1900-tallet ændrede disse træk i romantisk retning. F.eks. blev de klassicistiske vinduer skiftet ud med smårudede vinduer ud mod Torvet.

Beliggenheden centralt i Ribe over for domkirken er i enhver henseende flot og understreger det historiske vingesus.

Gamle kroer betydeligt ældre

Gamle kroer rundt om i landet, kan føre historien betydeligt længere tilbage i tiden end starten af 1800-tallet. Så kan man diskutere, om hoteldrift og krodrift er det samme. Grundlæggende handler det vel om at tilbyde overnatning og mad.

læs mere om bygningernes historie:

  • http://historiskatlas.dk/Hotel_Dagmar_i_Ribe_(4213) 
  • http://www.ribe1300.dk/Om%20Ribe/Historier%20om%20Ribe/Historiske%20spisesteder.aspx

Hoteller i Danmark

Har vi overset nogle hoteller i Danmark, så modtager vi gerne information om det.