Der var betydeligt flere overnatninger på hoteller og vandrerhjem m.m. under håndbold VM i januar 2019. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

“Fra 10.-27. januar blev VM i herrehåndbold afholdt i Herning, København, Hamburg, Berlin, Køln og München. Finalen blev spillet i Herning, som i januar 2019 havde 6.200 eller 184 pct. flere udenlandske overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem end i januar 2018. De danske overnatninger i Herning steg med 1.200 eller 9 pct. Finalen stod mellem Norge og Danmark, og de norske overnatninger steg med 2.100 eller 565 pct. I København steg de udenlandske overnatninger med 4.800 eller 2 pct., mens de danske overnatninger steg med 27.400 eller 17 pct. “

Kilde: Nyt Fra Danmarks Statistik, 8. marts 2019, nr. 86.