Odense for turister

Odense er en smuk by beliggende på Fyn, en ø i det centrale Danmark. Byen har en rig historie og er kendt som fødebyen for den berømte forfatter H.C. Andersen. Odense byder på en række seværdigheder, der appellerer til både turister og lokale.

Indholdet i denne artikel omhandler seværdigheder, naturen og kulturen i bred forstand.
Odense Havn

HC Andersens Hus, Odense

Odense og HCA hænger tæt sammen. En af byens mest populære seværdigheder er H.C. Andersens Hus, et museum der er dedikeret til forfatterens liv og værker. Museet ligger i hjertet af byen og tilbyder en unik oplevelse, der giver besøgende mulighed for at udforske H.C. Andersens verden.

HC Andersens Hus ligger tæt på banegården og med letbanen lige uden for døren. De nye byggerier er nænsomt tilpasset det gamle kvarter med de små gader.

Photo by Magnus Hasberg on Unsplash

Historiske bygninger m.v.

Odense har også en række historiske bygninger og monumenter, der er værd at besøge. Det gælder de mange gamle kirker, fx. St. Knuds Kirke, der blev bygget i det 12. århundrede og er den ældste kirke i byen. Byens gamle rådhus og herregården Holluf Gaard samt den nye bydel ved H.C Andersens Hus og koncert- og teaterhuset Odeon.

Byens vigtigste bygning i middelalderen var St. Knuds Kirke, som var et vigtigt pilgrimsmål som følge af dens tilknytning til Knud den Hellige, der blev dræbt i kirken i 1086.

Odense Slot ved Kongens Have over for banegården.

Voldende fra Næsbyhoved Slot ligger ud til Næsbyhoved Sø i den nordlige del af byen. Gåafstand fra banegården cirka mindre end en halv time – knap 2 km.

Billede af Monika Schröder fra Pixabay
Photo by Razvan Mirel on Unsplash

Odense Zoo

En anden seværdighed er Odense Zoo, der ligger i Munkebjergskoven. Dyreparken er kendt for sin smukke beliggenhed og tilbyder en bred vifte af dyrearter, herunder elefanter, giraffer, isbjørne og mange flere.

Billede af Carsten Kryger fra Pixabay

Den zoologiske have åbnede 16. maj 1930 under navnet Odense Dyrehave, men skiftede til sit nuværende navn i 1933. I dag er det en selvejende institution.

Den zoologiske have ligger på begge sider af Odense Å, forbundet med tre gangbroer.

Zoo er den mest besøgte turistattraktion på Fyn med cirka 362.000 besøgende i 2021.

Kirker, museer og kunst

Museer og kunst

Der er en stribe museer i Odense med interessante historier fra den nære og den fjerne fortid. H.C. Andersen fylder naturligvis en del. Ligeledes Carl Nielsen, vores kendte komponist.

Museer og kunst:

  • Carl Nielsen Museet
  • Carl Nielsens barnsdomshjem i Nørre Lyndelse
  • H.C. Andersens Hus
  • H.C. Andersens Barnsdomshjem
  • Bymuseet Møntergården er indrettet i en gammel bindingsværksbygning fra 1646.
  • Odense Bunkermuseum ligger under Danhostel Odense i den sydlige ende af byen.
  • Danmarks Jernbanemuseum (læs mere nedenfor)
  • Den Fynske Landsby (læs mere nedenfor)
  • Brandts som også har tæller Brandts Klædefabrik.
  • I udkanten af byen ligger Galleri Galschiøt, der er et udstillingssted med værker af Jens Galschiøt.
  • Kunstbygningen Filosoffen er kunst- og kultursted med bl.a. udstillingslokaler.
Byen rummer adskillige kirker heriblandt:
  • Fredens Kirke
  • Sct. Knuds Kirke (Odense Domkirke)
  • Sankt Hans Kirke
  • Vor Frue Kirke
  • Albani Kirke
  • Bellinge Kirke (Bellinge kirke er en sengotisk kirke med skib og smallere kor, bygget i ca. år 1300. Bellinge kirke er især kendt for de flotte og meget usædvanlige kalkmalerier, som er ca. 500 år gamle.)

Den Fynske Landsby

Den Fynske Landsby er et frilandsmuseum i Odense. Frilandsmuseet indeholder gamle gårde og huse som de så ud på Fyn i 1800-tallet. Enkelte huse er endnu ældre, nemlig helt tilbage fra 1500- og 1600-tallet. Landsbyen ligger i forbindelse med skoven Fruens Bøge og tæt på Odense Zoo. 

Bygningerne omfatter blandt andet store og små gårde, herunder præstegård og vandmølle og husmandssteder. Dertil er der bygninger med andre formål, såsom en kro, en skole, et sprøjtehus, en barklade, en vindmølle og et teglværk.

www.denfynskelandsby.dk

Thomas Dahlstrøm Nielsen, CC BY-SA 4.0, via Wikimedia Commons

Thomas Dahlstrøm Nielsen, CC BY-SA 4.0, via Wikimedia Commons
Thomas Dahlstrøm Nielsen, CC BY-SA 4.0, via Wikimedia Commons

Danmarks Jernbanemuseum

Danmarks Jernbanemuseum er en af Odenses fineste turistattraktioner beliggende i Dannebrogsgade i Odense, lige ved siden af Odense Banegård.

Museet har en omfattende samling af togvogne, lokomotiver, modeller af tog og færger og andre effekter. De udstillede genstande giver et indtryk af Danmarks jernbanehistorie.

Udstillingen vises i en gammel og flot lokomotivremise og værksted. Udstillingens største damplokomotiv er eksprestogslokomotivet E 994.

Kåre Thor Olsen, CC BY-SA 4.0, via Wikimedia Commons
Leif Jørgensen, CC BY-SA 4.0, via Wikimedia Commons

Kultur, teater og koncerter

For dem der er interesseret i kunst og kultur, er Brandts Klædefabrik et must-see. Dette kulturcenter huser en række udstillinger og kunstgallerier, der viser moderne og samtidskunst.

  • Teatre
  • Symfoniorkester
  • Koncerthuse
  • Festivaller (fx Tinderbox)
  • Carl Nielsen Festival
  • Filmfestivalen OFF
  • Odense Middelalderdage
  • Spillestederne Dexter (Jazz) og Posten Live (Rytmisk musik).

Friluftsscenen

I udkanten af Den Fynske Landsby ligger friluftscenen, der løbende danner ramme for teater og koncerter af forskellig art. Sceneområdet er bygget som et amfiteater og kan rumme ca. 2200 personer.

H.C. Andersen Festspil

Friluftscenen lægger også gulv til det årlige H.C. Andersen Festspil, som har fundet sted 1965.

Hvert år opføres et af H.C. Andersens eventyr på friluftscenen. Festspillet spiller hvert år i juli og august.

Natur og parker i Odense

I Odense er der mange smukke parker og haver, hvor man kan slappe af og nyde naturen. F.eks. Fruens Bøge, en skov park med en smuk sø og masser af plads til en picnic eller en tur i naturen. Munke Mose, en anden populær park i byen, tilbyder en legeplads og en sø, der er perfekt til en gåtur eller en løbetur.

Kulturbotanisk Have er en botanisk have med omkring 9.000 forskellige plantearter. Den blev grundlagt i 1949.

Parker

  • Ansgar Anlæg
  • Fruens Bøge
  • Kongens Have
  • Kulturbotanisk Have
  • Munke Mose
  • Stige Ø (hvor Odense Å og fjorden mødes)
  • Svaneparken (Skibhuskvarteret, Kochsgade), legeplads
  • Åerne, å-dalene og å-stierne (Odense Å, Stavis Å)

Odense Å er cirka 54 kilometer lang og løber gennem byen. Åen er Fyns længste vandløb med udspring i Arreskov Sø nordøst for Faaborg. Åen munder ud i Odense Fjord. Undervejs løber Sallinge Å og Lindved Å ud i den.

“Sejle op ad åen” – Siden 1882 har der med få års afbrydelse været fast rutesejlads på åen – først med damp- og senere med motorbåde mellem Munke Mose og anløbsstedet ved Sorgenfribroen. Visen Sejle op ad åen af Laurits Stephan, med melodi af Emilius Carl Wilhelmi, handler om Odense Å og stammer fra sommerrevyen i 1895. Oprindeligt havde visen dog flere vers og en anden tekst end den, vi synger i dag.

Odense Å sti

1976 besluttede Odense Kommune, som led i en større plan for anlæggelse af cykelstier i kommunen, blandt andet at anlægge en kombineret gang- og cykelsti mellem Bellinge og Seden langs Odense Å, kaldet Odense Å Sti eller i daglig tale Åstien.

I et forslag til kommuneplan fra 1985, beskrives stien som anlagt, men dele af stien er dog meget ældre. (kilde: Wikipedia)

Åen ved Munkemose.

Odense Havn og Kanal

Havnen og kanalen er en vigtig del af byens historie og nutid. Havnen og kanalen spiller stadig en central rolle i byens økonomi og er også et populært område for rekreation og turisme. Havnen har udviklet sig til at være et populært sted for fritidssejlere og bådejere.

Havnen og kanalen er forbundet med Kattegat gennem Odense Fjord.

Odense Fjord

Fjorden er cirka 13 kilometer lang fjord, på Nordfyn, der går fra den nordlige udkant af Odense mod nordøst. Havnen forbindes med Kattegat via kanalen og fjorden, ved det nordlige udløb mellem Enebærodde og Hindsholm.

Flere åer udmunder i fjorden, fx

  • Odense Å sit udløb
  • Lunde Å (mod vest)
  • Horsebæk (mod vest)
  • Vejrup Å (mod øst)
  • Geelså (mod øst)

Der er to beboede øer, Vigelsø og Tornø, og ca. 25 små holme i fjorden. Cirka midt på den sydøstlige side ligger Lindøværftet, og byen Munkebo.

Den vestlige del af fjorden er i 2004 udpeget til Fuglebeskyttelsesområde og EU-habitatområde under Natura 2000projektet; Det beskyttede område består af 4136 ha hav og 912 ha land.

Billede af Steen Jepsen fra Pixabay
Billede af Steen Jepsen fra Pixabay

Fra street food til fine dining

Er du til street food så er Storms Pakhust et besøg værd. I Storms Pakhus kan du smage på mad fra alverdens køkkener i de mange madboder. Der er noget for alle.

Fine dining har også vundet indpas på Fyn og i Odense. Blandt de mange fine restauranter kan nævnes Aro, Pasfall, Værdsat og Vår.

I gågaderne og sidegaderne er der ligeledes en stor mængde restauranter og cafeer. Velbekomme.

Tog og letbane

Landsdelstrafikken går igennem Odense Banegård, der også fungerer som endestation for Svendborgbanen. Foruden banegård betjenes stationerne Odense Sygehus, Fruens Bøge og Hjallese byen. De tre små stationer ligger på strækningen mod Ringe og Svendborg.

Letbanen løber fra Tarup Centret i Nord gennem centrum til Rosengårdscentret, Ikea og Bilka. Herfra går det videre mod Syddansk Universitet og det nye sygehus. Endestationen er i syd i Hjallelse.

Letbanen betjenes kun med rejsekort.

På cykel i Odense

Odense er forbundet med cykelstier på kryds og tværs. Dels langs Odense Å og Stavis Åen (bl.a. til jernalderlandsbyen).

Der er mange skønne natur- og grønne områder, der er oplagt at opleve fra cyklen. Du kan blandt andet finde inspiration her:

Turforslag og cykelplanlægger:
https://odenserundt.dk/directions
https://www.opencyclemap.org

Flere artikler