Skove, maki og garigue
Stedsegrønne naturskove
Stedsegrønne naturskove var tidligere almindelige på Mallorca. I dag er der kun få og små skove tilbage. De almindeligste træer i naturskovene var enten steneg eller korkeg. Steneg-skoven var mere lukket, mens korkege-skoven var åben nok til, at underskoven, buske m.m. trivedes.
Almindelige træer på Mallorca, fx
- pinje
- cypres
- strandfyr
- aleppofyr
- kermeseg
- steneg
- korkeg
I fødevareproduktionen har man dyrket mange forskellige frugttræer. Det er fx oliven, citrus af forskellig slags, mandel m.fl. Mandeltræernes blomstring i det tidlige forår er et populært rejsemål.
Archenzo, CC BY-SA 3.0, via Wikimedia Commons
Steneg
Et mellemstort, stedsegrønt træ med en tæt og kuplet vækstform. Kronen er uregelmæssigt hvælvet og ofte flerstammet. De øverste grene er næsten lodret opstigende. Veddet er hårdt og sejt. Træerne kan blive 200-500 år gamle.
Steneg er udbredt på Balearerne og mange andre steder rundt om Middelhavet.
Maki
Maki er idag udbredt på dele af Mallorca. Maki er et 2-4 meter højt plantesamfund / kratsamfund bestående af stedsegrønne træer og buske. Typiske planter i makien er blandt andre rosmarin, mynte, myrte, pistacie, trælyng, jordbærtræ, immergrøn korsved, gyvel, enebær, vintersnebolle, dværgpalme, enebær og lavendel.
Udtrykket maki kommer af det korsikanske navn på soløjetræ.
Egentligt er makien det første ødelæggelsestrin af den grønne egeskov. Udviklingen fra naturskov til gold steppe går via makien og gariguen.
Mennesket har traditionelt udnyttet makien til at skaffe sig dyrefoder, brænde, farvestoffer, gummi, harpiks m.m. Overudnyttelse har nogle steder ført til næste udviklingsstadie: gariguen.
Makien findes i det vestlige Middelhavsområde i 0-600 meter over havet. Mens det i det østlige område kan gå helt op til 1000 meter over havet.
Garigue
Garigue er et åbent plantesamfund, der primært består af op til 1½ meter høje buske. Garigue findes i hele middelhavsområdet under forskellige navne. På Mallorca findes det blandt andet på sydøstkysten.
I gariguen findes der særligt mange planter med torne, hvilket formentlig er en tilpasning, der er sket som følge af græsning. Et andet typisk forhold er de mange løgplanter, der blomstrer sidst på vinteren og om foråret.
Generelt skal planterne i gariguen kunne tåle græsning og tørke. Det gælder fx citrusroser og vortemælk.
Almindelige planter i gariguen er bl.a.
- kermeseg
- tornede buske
- lavendel
- timian
- rosmarin
- salvie
- rude
- løgplanter såsom krokus, iris og tulipan
Steppe
Plantevæksten i den golde steppe er yderst sparsom. Geder og får har ædt buskene, som er erstattet af etårige planter samt nogle få løg- og knoldvækster, eksempelvis affodilarter og strandløg.