Grækenland

Grækenland betegnes traditionelt i mange sammenhænge som Europas vugge. Tanker om demokrati, filosofi, mennesket, kunst og videnskab kan i mange tilfælde føres tilbage til de store græske filosoffer i oldtiden. Idag er Grækenland et moderne demokrati, medlem af EU og NATO på linie med et flertal af de europæiske lande.

graekenland, græske billeder

Fakta om Grækenland

Kursiverede tal i parantes henviser til kilder, som står nederst på siden.

Emner i denne artikel omfatter blandt andet:

 

Kort over Grækenland

Befolkning

11,2 mio. 85 indbyggere pr. km2. (4)

I World Fact Book er befolkningstallet estimeret til:

Etniske grupper i Grækenland

Grækere, 98%. Andre 2%. (5)

Grækenland fører ingen statistik over etniske grupper. Derfor vides det ikke med sikkerhed hvor mange albansk-talende der bor i Grækenland osv. (6)

Mindretal i Grækenland

Den største gruppe er albanere (500-700.000). (1) Antallet af albanere er antageligt faldet efter den græske økonomiske krise er indtrådt.

Illegale indvandrere udgør også en stor gruppe i Grækenland, måske i størrelsesordenen 300.000. Indvandrere fra forskellige lande udgør også en betydelig andel.

Sprog

Officielt sprog: Græsk.

Andre sprog i Grækenland ud over græsk:

Kilde (5)

Græsktalende områder

Græsk er officielt sprog: 

Græsk er ligeledes et af arbejdssprogene i EU.

Minoritetssprog

Græsk er officielt anerkendt minoritetssprog i flere lande, fx:

Cirka 15. mio. mennesker taler græsk.

Der er også græsktalende samfund i Libanon (kristne og muslimske), Syrien og Tyrkiet (Pontus region, Nordøstlige Tyrkiet ud til Sortehavet). De græsktalende samfund i Tyrkiet blev ikke udvekslet efter den græsk-tyrkiske krig på grund af deres muslimske tilhørsforhold. 

Italien 

I SydItalien tales en græsk dialekt kaldet griko eller grico af nogle få tusinde mennesker på cirka 60.000. (17) Grækerne er efterkommere af oldtidens græske kolonister.

Griko tales af indbyggerne i cirka 18 landsbyer i henholdsvis Calibrien og Puglia samt en mindre gruppe på Sicilien. (14)

USA

Græsktalende i USA, cirka 305.000. (15)

Grækerne i USA har primært bosat sig i de nordøstlige stater som New York og Chicago samt i Florida i syd.  (16) (21)

Græske efterkommere udgjorde i år 2000 cirke 1,2 millioner mennesker. (21)

Grækerne er også udvandret i stort tal. Der bor op imod 5 mio. grækere i andre lande, primært vestlige lande. (1)

Religion

Hovedparten af den græske befolkningen hører til den græsk-ortodokse kirke.

Protestantisme, katolisisme og græsk ortodoksi er de største grupperinger inden for den kristne tros rammer.

Fødselskirken i Bethlehem, Palæstina, administreres af tre trossamfund, nemlig den græsk-ortodokse kirke, den romersk katolske kirke og den armenske ortodokse kirke.

Græske byer

Hovedstad

Athen er Grækenlands hovedstad og landets største by. Athen er blandt andet kendt for Akropolis med de gamle templer (Parthenon m.fl.).

Athens indbyggertal:

Byer i Grækenland

Andre byer: Indbyggertal  i parantes, minimum 100.000 indbyggere.

Cirka 2/3 af befolkningen bor i byerne.

Regioner

Grækenland er opdelt i 13 administrative regioner, kaldet periferier. De 13 periferier er fordelt med 9 periferier på fastlandet og 4 øgrupper. Periferierne er underopdelt i 54 præfekturer. (4)

Periferier

Den græske munkestat

Grænsende til periferien Centralmakedonien findes en selvstyrende region, Athos, som er en munkestat under græsk overhøjhed. Munkestaten ligger på den østligste af de tre store “fingre”, som strækker sig ud i det Ægæiske Hav fra Halkidikí-halvøen. 

På halvøen ligger der 20 større klostre og 12 mindre munkefællesskaber. Området er en autonom teokratisk stat, som formelt blev etableret i år 963, Det er kun tilladt munke og mandlige besøgende at opholde sig på halvøen. Befolkningen tæller omkring 1400 mennesker.

Fakta om munkestaten (26)

Der har været kristen tilstedeværelse i området fra 300-tallet. De ældste vidnesbyrd om klosterliv går tilbage til slutningen af 700-tallet. (26)

Antallet af munke på de enkelte klostre er angivet i den tyske Wikpedia-artikel “Athos”. (27)

Økonomi / BNP

Den græske økonomi er betydeligt mindre end den danske økonomi, hvis man sammenligner BNP pr. indbygger. Tager man højde for landenes forskellige prisniveauer, er den græske lidt over halvdelen af den danske målt pr. indbygger. (18)

BNP, bruttonationalproduktet.

BNI pr. indbygger ca. 13.000 EUR. Vækst i BNP pr. capita 3,7% (2007). (7)

BNP pr. indbygger i euro

2012: 17.300

2013: 16.500

2014: 16.300

2015: 16.200

2016: 16.300

Kilde: EU Oplysningen, juli 2017. (18)

Vækst i BNP

Grækenlands årlige vækst i bruttonationalproduktet. Væksten er målt i faste priser, hvilket fjerner inflationens påvirkning af væksten. Tallene er hentet fra EU’s statistiske kontor Eurostat og Europa-Kommisionens prognose. (19)

2008: -0,3

2009: -4,3

2010 -5,5

2011 -9,1

2012 -7,3

2013: -3,2

2014 0,4

2015: -0,2

2016: 0,0

2017: 2,1 (prognose)

Grækenland var det eneste land i EU, der i 2015 endnu havde negativ økonomisk vækst.

Grækenland blev særligt hårdt ramt af den økonomiske krise, der ramte det meste af verden i 2009. Landets økonomi var skrøbelig i årene før krisen satte ind, blandt med stor statsgæld. 

Erhverv

Turistsektoren, skibsfart, industri samt handels- og finanssektoren driver den græske økonomi. Dertil kommer overførsler fra EU. (7)

Landbrug: 8%
Industri: 21 %
Service: 71%

Græsk økonomi domineres af handel, turisme og søfart. Turistsektoren udgør ca. 20% af økonomien og beskæfter ca. 1/5 af arbejdsstyrken. Sammenlignet med EU gennemsnittet er landbruget forholdsvis vigtigt i Grækenland. (1)

Grækenland er verdens største skibsfartsnation med 3.099 skibe på 1.000 BRT eller mere (13. dec. 2007) eller 18% af verdens samlede tonnage. Dette er dog lavere end rekorden på ca 5.000 græske skibe sidst i 1970’erne. (11)

Grækenland er blevet særdeles hårdt ramt af den økonomiske krise, og regeringen arbejder i 2010 med drastiske besparelser på de statslige budgetter.

Geografi, beliggenhed

Grækenland er beliggende i Sydeuropa, på den sydligste del af Balkan. Grækenland har grænser til landene Tyrkiet, Bulgarien, Makedonien og Albanien.

Kystlinien er på ca. 15.000 km, hvilket er det længste i Europa. (1)

I World Fact Book angives kystlinien til at være 13.676 km. (6)

Tidszone

CET (UTC+2), sommer CEST (UTC+3) (2)

Areal

131.957 km2 (Danmark 43.000 km2). (4) og (6)

Klima

Det græske klima er middelhavsklima med milde, regnfulde vintre og varme, tørre somre. Floderne tørrer ofte ud om sommeren.

Mod nord og og i de nordvestlige bjerge kan vintrene blive strenge med hård frost og sne.

Det meste af nedbøren falder om vinteren.

Landskab

Størstedelen af det græske fastland er bjergrigt. Pindosbjergene er en udløber af de Dinariske Alper som strækker sig mod sydøst fra den albanske grænse. Grænsende til Bulgarien ligger Rodopibjergene. Sletteland, lavtlandsområder findes blandt andet i det nordøstlige område vest for floden Maritsa (grænse til Tyrkiet).

Vegetationen er sparsom over store dele af det græske fastland. (5)

Bjerge

Næsten hele Grækenland er bjergrigt. Det højeste bjerg er Olympos på 2911 meter over havet. Pindosbjergene i vest har tinder på over 2500 meter. (1) og (3)

Liste med højeste græske bjerge

  1. Olympus 2,917
  2. Smolikas 2,637
  3. Kaimaktsalan 2,524
  4. Gramos 2,520
  5. Giona 2,510
  6. Tymfi 2,497
  7. Vardousia (Korakas) 2,495
  8. Parnassus 2,457
  9. Ida (Psiloreitis) 2,456
  10. Lefka Ori 2,452

Liste med græske bjerge: https://en.m.wikipedia.org/wiki/List_of_mountains_in_Greece

Vulkaner

Santorini er den kendteste vulkan i Grækenland. Vulkanudbruddet i 1640 f.kr. var ekstremt voldsomt og dette udbrud, hvor vulkanen styrtede sammen, kan være kilden til historien om Atlantis.

Santorini har siden været i udbrud flere gange, blandt andet var der et udbrud i år 197 f.kr. Siden 1950’erne har vulkanen været i ro, hvilket ikke udelukker fremtidig vulkansk aktivitet i området. (9)

Santorini er også en ø i øgruppen Kykladerne. Læs mere nedenfor om Kykladerne.

Floder

Vigtigste flod er Evros/Maritsa der danner grænse til Tyrkiet. (1)

Det meste af nedbøren falder i vinterhalvåret, og det er ikke ualmindeligt, at floderne tørrer ud om sommeren.

Andre floder:

Have

Grækenland omgives af Det Joniske Hav mod vest. I syd af Middelhavet og mod øst af Det Ægæiske Hav.

Græske øer

Kreta, Evia, Rhodos, Kos, Samos, Santorini, Lesbos m.fl. I alt er der mere inden 25.000 øer inden for den græske stats rammer. Mindre end 200 er beboede. (4)

Kreta – Grækenlands største ø

Kreta er Grækenlands største ø med et areal på 8.261 km2. (1)

Det er samtidig den femtestørste ø i Middelhavet og den sydligste græske ø i Ægæerhavet.

Faka om Kreta

Byer på Kreta 

Evia / Euboia Grækenlands næststørste ø

Evia, Euboia er den næststørste græske ø. Evia ligger midt i Grækenland tæt på fastlandet og Athen, i den vestlige del af Ægæerhavet.

Fakta om Evia / Euboia

Byer

Rhodos

Rhodos er en af de større græske øer beliggende i det sydlige Ægæerhav tæt på den tyrkiske kyst. Rhodos ligger også i øgruppen Dodekaneserne, hvor det er den største ø.

Fakta om Rhodos

Byer på Rhodos

Rhodos er blandt andet kendt for “Kolossen på Rhodos”, som blev ødelagt ved et jordskælv i år 226 f.kr.

Santorini

Øgruppe: Kykladerne.

Santorini er en lille øgruppe på fem ø i Kykladerne. Øerne ligger ringformet om det gamle vulkanske krater.

Santorini (også Thira eller Thera) er en vulkanø i det Ægæiske hav. Thera/Thira er det navn på øen, der blev benyttet i oldtiden, og det er samtidig navnet på en oldtidsby på øen, der blev udgravet i 1900-tallet.

Santorini-udbruddet var en meget voldsomt vulkanudbrud, der fandt sted i år 1640 f.v.t.

Fakta om Santorini

Kykladerne (græsk øgruppe)

Kykladerne er en øgruppe og et perifere i det Ægæiske hav. Der er cirka 220 øer i gruppen.

De største øer:


Pitichinaccio, Public Domain, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=3260140

Kykladerne har i forskellige tidsrum været underlagt forskellige regimer, fx Venedig og det Osmanniske Rige.

Sporaderne (græsk øgruppe)

Sporaderne er en øgruppe langs den græske østkyst, nordøst for øen Evia. Sporaderne består af 24 øer, hvoraf fire er beboet. Sporaderne hører administrativt til de græske regioner / periferier Thessalia og Centralgrækenland.

Befolkede øer i Sporaderne

Diverse informationer

Flag

Grækenlands flag er stribet i blåt og hvidt med et hvidt kors i blåt i venstre hjørne.

graeske-flag

Styreform

Republik. (4)

I Grækenland er der parlamentarisk demokrati.

Internationalt samarbejde

Grækenland deltager i det internationale samarbejde, fx

Valuta

Euro.

Den lokale møntfod inden overgangen til Euro: Drachmer.

Ambassader og konsulater

Den danske ambassade i Athen: www.ambathen.um.dk. (7)

Internet

Nationalt topleveldomæne, .gr.

Telefonkode

+30

Kendingsbogstav på bil

GR

Luftfartøjsregistreringskode

SX

Transport

Bil

Der er motorvej fra Danmark til Grækenland, enten via Italien eller Balkanlandende. Tjek evt. www.trafikken.dk for vejarbejder m.m.

Tog

Tog fra Københavns hovedbanegård til Athen i Grækenland tager cirka — timer. Information om togforbindelser til Grækenland findes ved, at kontakte DSB, at tjekke hjemmesiden www.interrailnet.com eller www.rejseplanen.dk, hvor der er en online søgemaskine.

Interrail for unge som voksne gælder også Grækenland (DSB), prisen varierer alt afhængigt af hvor længe man vil rejse, information om interrail findes på www.interrail.net, www.interrailnet.com og www.dsb.dk.

Togselskaber: —

Jernbanenettet er begrænset i Grækenland, længde: 2548 km (Danmark ca. 2600 km, men Danmarks areal er kun en tredjedel af Grækenlands). (6)

Flyvetid

København – Athen, ca. 4 timer og et kvarter, afhængigt af tidspunkt. (8)

Turistattraktioner i Grækenland

Seværdigheder i Athen

I en storby som Athen med dets tusindårige historie, er der naturligvis et utal af seværdigheder, som man kan slå ned på, fx

Theophilus Hansen, dansk arkitekt, har tegnet flere byggerier i Athen og Wien. Theophilus Hansen blev født i København i 1813 og døede i Wien i 1891, hvor han er begravet.

Theophilus Hansen opnåede hæder nationalt og internationalt.

Arkitektur i Grækenland:

Læs om Theophilus Hansens virke i Østrig og Wien her.

Seværdigheder i Thessaloniki

Thessaloniki er Grækenlands næststørste by med mere end 1 million indbyggere.

“Thessaloniki er Grækenlands næststørste økonomiske, industrielle, kommercielle og politiske center og det største trafikcenter for resten af sydøsteuropa. Byen er kendt for sine festivaler, musik-, film- og teaterbegivenheder, som sammen med et levende kulturliv i det hele taget gør den til landets kulturelle hovedstad. Thessaloniki var i 1997 europæisk kulturhovedstad og i 2014 europæisk ungdomshovedstad” (13)

Seværdigheder i Patras

Patras er Grækenlands tredjestørste by, beliggende på den nordlige del af Peloponnes. Patras er hovedby i provinsen Achaia.

Patras var hovedstad i den romerske provins Achaea efter den romerske romerske erobring af Grækenland i 1846.

Den danske arkitekt Theophilus Hansen, som var arkitekten bag adskillige bygningsværker i Athen (se mere ovenfor) og Wien, har også tegnet sygehuset i Patras (1857).

Seværdigheder på Kreta

Samaria-kløften

Samaria-kløften  er en af Kretas største naturoplevelser og seværdigheder. Kløften starter i 1.250 meters højde og løber ud i Det Libyske Hav 16 kilometer senere. Vandrere kommer undervejs gennem den forladte by Samaria.

Spinalonga

Spinalonga er en lille ø nordøst for Agios Nikolaos i det nordøstlige Kreta.
Øen har en farverig historie først som venetiansk fæstningsværk og senere som koloni for spedalske. I dag er Spinalonga ubeboet, og en af Kreta’s største turistattraktioner.

Knossos

Paladset i Knossos er Kretas største seværdighed. Paladset vari bronzealderen et af Europas mest imponerende bygningsværker. Området har været beboet helt tilbage til 6.000 f.v.t. Paladset er fra cirka 2.000 f.v.t. Det rummede cirka 1.4000 værelser.

Korinthkanalen
carlos corzo [CC BY-SA 3.0 (https://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0)], via Wikimedia Commons

Seværdigheder på Peloponnes

Korinthkanalen

Græsk kanal der forbinder den Korinthiske Bugt med Den Saroniske Bugt. Kanalen gennemskærer landtangen Isthmen og Peloponnes og det græske fastland.

Fakta om Korinthkanalen

I dag benyttes kanalen primært af mindre skibe og turistskibe. Mere end 10.000 skibe passerer årligt kanalen.

Læs mere om Korinthkanalen og se nye og gamle billeder af Korinthkanalen her.

Græsk verdenskulturarv

Grækenland er repræsenteret på UNESCO’s liste over verdenskulturarv med en række historiske monumenter og bygningsværker fra antikken til middelalderen.

Apollontempel von Bassae (K/1986)
Delphi (Apollonheiligtum) (K/1987)
Akropolis von Athen (K/1987)
Berg Athos (K/N/1988)
Meteora-Klöster (K/N/1988)
Frühchristliche und byzantinische Denkmäler von Thessaloniki (K/1988)
Antike Stadt Epidauros (K/1988)
Rhodos, mittelalterliche Stadt (K/1988)
Ruinen von Olympia (K/1989)
Mystras (K/1989)
Insel Delos (K/1990)
Klöster Daphni (bei Athen), Hosios Lukas (bei Delphi) und Nea Moni (Insel Chios) (K/1990)
Pythagoreion und Heraion von Samos (K/1992)
Archäologische Stätte Vergina (K/1996)
Archäologische Stätten von Mykene und Tiryns (K/1999)
Altstadt (Chorá) mit dem Kloster des Hl. Johannes und der Höhle der Apokalypse auf der Insel Patmos (K/1999)
Altstadt von Korfu (K/2007)
Archäologische Stätte von Philippi (K/2016)

Kilder: UNESCO (24)

Grækenlands historie 

Vigtige årstal – se dem her

Nationalmuseet har udfærdiget en oversigt over den græske oldtid medforskellige epoker og temaer.

“Klassisk græsk kultur og kunst har sat et uudsletteligt præg på eftertidens Europa – ikke mindst Danmark, hvor arkitekter og kunstnere fra 1700-tallet og fremefter blev dybt inspireret af de antikke forbilleder.” (20)

Direkte link til Nationalmuseets artikler – klik her

Kilder:

  1. Grækenland, Det Udenrigspolitiske Selskab, 2004. ISBN: 87-7879-339-4.
  2. Wikipedia, 19/11 2009.
  3. Gyldendals Tibinds Leksikon, 1978, ISBN 87-01-57221-0 (bind 4).
  4. Internetportalen Europa, en EU hjemmeside, data fra 19/11 2009:
    http://europa.eu/abc/european_countries/eu_members/greece/index_da.htm
  5. Geographica, 2003. ISBN: 3-8331-1213-1. Artiklen om Grækenland.
  6. World Fact Book, CIA, USA. Data fra 19/11 2009.
  7. Udenrigsministeriets hjemmeside, www.um.dk, data fra den 19/11 2009.
  8. SAS, data fra 19/11 2009.
  9. www.geologerne.dk
  10. World Fact Book, CIA, USA. Data fr den 6/3 2017
  11. Wikipedia, https://da.m.wikipedia.org/wiki/Grækenland, data 24/4 2017.
  12. Wikipedia, artiklen Greeks: https://en.m.wikipedia.org/wiki/Greeks, data tilgået den 30/4 2017
  13. Wikipedia, artiklen Thessaloniki: https://da.wikipedia.org/wiki/Thessaloniki, data tilgået den 4/5 2017
  14. https://da.m.wikipedia.org/wiki/Griko, tilgået den 12/5 2017.
  15. https://www.census.gov/prod/2013pubs/acs-22.pdf, tilgået den 12/5 2017.
  16. https://commons.m.wikimedia.org/wiki/File:Greek_USC2000_PHS.svg#mw-jump-to-license
  17. https://en.m.wikipedia.org/wiki/Greeks_in_Italy, tilgået den 12/5 2017
  18. EU Oplysningen, http://www.eu.dk/da/fakta-om-eu/statistik/bnp, tilgået den 18/7 2017
  19. EU Oplysningen, http://www.eu.dk/da/fakta-om-eu/statistik/vaekst-i-bnp, tilgået den 18/7 2017
  20. Nationalmuseet, http://natmus.dk/historisk-viden/verden/middelhavslandene/graekenland/, tilgået den 19/7 2017
  21. https://de.m.wikipedia.org/wiki/Einwanderung_in_die_Vereinigten_Staaten, tilgået den 21/7 2017
  22. https://de.m.wikipedia.org/wiki/Rhodos, tilgået den 31/7 2017
  23. http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Grækenland/De_græske_øer/Evia, tilgået den 8/8 2017
  24. http://www.unesco.de/kultur/welterbe/welterbestaetten/welterbeliste.html og whc.unesco.org, data tilgået den 15/9 2017
  25. Santorin, https://de.wikipedia.org/wiki/Santorin, data tilgået den 20/01 2018
  26. Mount Athis, https://en.m.wikipedia.org/wiki/Mount_Athos, data tilgået den 5/12 2018
  27. Athos, https://de.m.wikipedia.org/wiki/Athos, data tilgået den 5/12 2018

Denne artikel publiceredes 14. august 2104. Seneste revidering: 5/12 2018.